Mobile menu
Search

NORDISKE DIGITALISERINGSLØSNINGER

PostNord Scanning kan understøtte vores Skandinaviske kunder med integrerede løsninger som omfatter hele Norden. 

Løsningerne leveres i samarbejde med vores søsterselskaber i Sverige, Finland, Norge og Polen.

 

 

PN Scanning Lokationer 2015

Nordisk ekspansion

PostNord fortsætter sin ekspansion på det nordiske digitaliseringsmarked. Ekspansionen sker gennem datterselskabet PostNord Scanning.

PostNords digitaliseringsservices kan derfor tilbydes vores skandinaviske kunder over hele norden, på lige fod med alle PostNords andre logistik- og kommunikationsservices. Vi er samtidig blevet en af nordens største digitaliseringsvirksomheder.

Virksomhedsopkøb:

PostNord Scanning har tidligere opkøbt en række selskaber i Danmark bl.a.:

  • Vesterkopi's scanningsafdeling, 2008
  • Dansk Arkivtjeneste
  • Banctec Danmark (Banctec's danske kundebase)

Aditro Dokument Automation, Sverige

PostNord Scanning har med PostNord i ryggen købt aktiverne i Aditros scanningsforretning og overtog den 1. juli 2013 ansvaret for en omsætning på ca. 80 mio. SEK og 100 medarbejdere.

Aditros Document Automations kerneforretning er traditionel scanning, som omfatter faktura, formularer og simpel postscanning.

Scanningsaktiviteterne i Sverige samles i et nyoprettet søsterselskab til PostNord Scanning A/S, som hedder PostNord Scanning AB.

PostNord bliver hermed Nordens næststørste scanningsleverandør med aktiviteter over hele norden. 

ISS Document A/S, Danmark

PostNord Scanning A/S køber alle aktiviteter i ISS Document A/S, som er et datterselskab i ISS Facility Services A/S pr. 1. maj 2013

- Med dette opkøb kan vi nu tilbyde vores kunder en endnu bedre service og et bredere sortiment. Vi er glade for, at denne konsolidering direkte kommer kunderne til gavn ved en endnu højere leverancesikkerhed og stor viden og kompetence til udvikling af kundernes behov. Med opkøbet ønsker PostNord Scanning A/S at udbygge sin position på det digitale fakturahåndteringsmarked og sikre produktionsmæssige synergier i det daglige arbejde, siger Niels Frost Larsen, administrerende direktør i PostNord Scanning A/S (fhv. Data Scanning A/S).

ISS Facility Services A/S glæder sig ligeledes over handlen:
- ISS Document A/S er en god og stabil forretning, men den er ikke central for ISS’ fremadrettede strategi. Frasalget af aktiviteterne i ISS Document A/S bidrager til øget strategisk fokus i ISS Facility Services A/S og resulterer i en mere fokuseret forretningsplatform. Samtidig har PostNord Scanning A/S en bedre position for at realisere ISS Documents fulde potentiale inden for dokumenthåndtering, og et fremtidigt samarbejde med PostNord Scanning A/S betyder, at ISS fortsat kan tilbyde dokumenthåndtering til sine kunder, siger Martin Gaarn Thomsen, CEO ISS Facility Services A/S.

Med opkøbet af aktiviteterne overtager PostNord Scanning A/S 21 medarbejdere fra ISS Document A/S.

Nyheder

Mød os på Offentlig Digitalisering 2017
14-02-2017

Mød PostNord Scanning og Strålfors på konferencen - Offentlig Digitalisering 2017 - i Århus, den 22 og 23 marts. Vi står på stand 37.